Nat I Oktober

Novelle

Det er ved at blive aften. Oktoberaften.

Himmelen var indtil for omkring en time siden blå, som på en dejlig sommerdag, men skyer er nu gledet ind foran solen og den blå himmel; skiffergrå, fosforiscerende skyer, der varsler andet end blot køligere vejr.

Skikkelsen, der sidder på kirkens trappe, ved godt, hvad de grå skyer betyder for de mennesker, der kigger på dem. Han ved det fordi han kender menneskene; han ved hvor skrøbelige de er. Det er derfor han elsker dem.

For den heldige, der lige nu sidder ved sit spisebord i sit trygge hus med adgang til lys og varme betyder skyerne på himmelen blot, at endnu en nat er på vej, en blæsende nat med lidt regn måske, men for ham, der sidder ved spisebordet omgivet af familiens glade stemmer og duften af mad, er det også alt, hvad disse skyer betyder.

jeg er ingen igen

selvom min fader tvivlede

og på trods af hans rynkede pande

blev jeg til noget

min mor bakkede da fint op

det er slet ikke det

og jeg blev også til noget

da jeg havde været noget

i nogle år

fik jeg ligesom blod på tanden

og det resulterede i

at jeg blev til nogen

opgraderede om man så kan sige fra noget til nogen

det hjalp også på økonomien

man tjener jo noget når man er nogen

og populær var jeg også

kom i avisen og på TV

de skal jo bruge nogen

så fandt ham den skaldede ud af noget

altså mellem os sagt grunden til at jeg blev til noget

og senere opgraderede til nogen

nu er jeg ingen igen

og det er godt det samme

Kære Brevkasse,

Jeg er en ung dame på 42, som lever sammen med min mand og vore børn og husdyr på et lille husmandssted i Kvalm. I snart toogtyve år har vi levet hér i ro og fred og uden utidig indblanding i vor dagligdag af fremmede eller andet udefrakommende. Selvfølgelig kommer vor nabo, Jan-Ejnar, af og til på besøg til en kop kaffe, og så plejer jeg gerne at bage en æbletærte eller nogle boller. Jan-Ejnar er så forfærdelig glad for sukatkager, især dem med kommen. Sidst jeg serverede et fad for ham, spiste han en seks-syv stykker, og dagen efter måtte min mand være ham behjælpelig, da han blev ramt af et frygteligt maveonde og måtte have sin dagsration brændevin bragt til nathuset, hvor han tilbragte den udslagne dag. Med andre ord: vi lever i fred og idyl. Det vil sige, det gør vi desværre ikke længere... Siden for omkring en fjorten dages tid siden har vi levet ikke blot i frygt for vor sjælefred, men i direkte frygt for vort liv. Det er disse unge lømler og deres knallerter, som jeg hentyder til. Jeg er sikker på, at De kender til problemet, som jeg ved ikke blot er et problem i Kvalm og nærmeste omegn. Det er en katastrofe. De drikker sig sanseløse i hjemmebrændt, ryger tobak og spiller negermusik på deres transistorer, mens de gør grusveje og gårdspladser usikre med deres udborede knallerter. Og dette endog midt om natten! Man kan snart ikke gå i gården for at forrette hvad man er nødt til efter mørkets frembrud uden at blive forulempet af unge mænd, som rager rundt i mørket halvt bevidstløse af druk. Forleden fandt jeg således én af lømlerne siddende i dyb søvn på vort das med benklæderne hængende om haserne og en tom bajersflaske i hånden. 

Hvad skal vi gøre?

                    Kærlig hilsen: 

                    Bente Larsen, Kvalm Overdrev

Tom

Jakke af læder,

tusser og kæder

ændrer ikke på det faktum,

at Tom er sengevæder

Om at have Ben

Ofte stod jeg ved en bro

tænkte: "Skal jeg gå over?

Af ben har jeg, trods alt, to

også selvom det ene sover.

Af denne årsag kan jeg gå

og det har længe kunnet.

Så hvorfor blir jeg ved at stå,

som om mine ben var bundet?"

Så skændte jeg, som Jeppe,

på disse mine ben.

Vidste godt, det hjælper næppe,

men jeg er en stridig een.

Og, Guds trods, de stadig står,

faste fod ved fod,

her har jeg stået mange år

som slog jeg i jorden rod. 

Og alt i mens jeg vegeterer,

folk løber rask forbi.

Det siges skal, jeg observerer,

at de fleste plumper i.

egedes paradoks

Kjeldsen Live In Odense

tango

i det lavloftede lokale

kun du og jeg

alene i mængden

i trængslen af mig selv

sidder jeg i hjørnet

tilbagetrukket og derfor i en enestående position

og betragter din nakke

du ser mig ikke

ved ikke af

at jeg er bag dig

og er ligeledes håbløst uvidende om

min opmærksomhed

skønt den omgiver dig

massiv og intens

som bandoneonens længselsfulde gråd

jeg har vaklet som død

pasodoble

gennem Buenos Aires' gader

slået næsen til blods på byens stenbro

rejst mig og drukket videre

og nu sidder jeg her

ikke mindre fattig end sidst

det er dit hår som det falder langs med din nakke

ned over og forbi dine nøgne skuldre

det er ideen

om dette hår

som det falder

bølgende og tykt

ned over og forbi dine nøgne skuldre

det er ideen

og dermed hele konceptet

i farver og med lyd

jeg har danset som død

pasodoble

gennem Buenos Aires' gader

drukket og digtet

sunget og elsket

og stadig sidder jeg her

som før og som altid

oh, bandoneone

denne tango

sælsomme længsel

det er dit hår

som dig

afgjort indefor rækkevidde

men derfor ikke mindre uopnåelig

det er dit hår

min ide om dit hår

og min ide alene

ikke engang du er her

til at dele ideen med mig

og skønt du er genstanden for min opmærksomhed

min længsel

og min fascination

oh, bandoneone, græd for mig

er du stadig uskyldsren uvidende

om min intense interesse

sætter mig uanstændigvis i dit sted

hvor må de føles bløde disse lokker

som de falder ned over og forbi dine nøgne skuldre

denne ide

som stadig er min og min alene

det er ikke sex og det er ikke længslen

efter din ungdom

det er ikke lyst og det er ikke sult

der er et bånd imellem din nakke

og mit ansigt

som var vi af samme slægt

og det kan gerne være

jeg har elsket som en død

pasodoble

i Buenos Aires' gader

og mødt kvinder hvis navne

jeg siger jeg har glemt

skønt jeg måske i virkeligheden

aldrig har kendt dem

og stadig sidder jeg her

til evig tid og aldrig mere

tangoen begraver ikke sine døde

Fredagsfactor

Fræk Frøkjær-klon fraterniserer frankofil filmmager

før Fanden får formiddagskaffe.

Formfuldendte frivole fraser flyder

fra frikadellens fuldskæg.

Fornøjet fniser føromtalte Frøkjær-klon.

Firser-fænomenet, Flora Fri,

forhenværende forfatter/frihedskæmper,

frontfigur for Falsk Folkeparti

(forventet flertal)

fremfører farverige fremtidsfantasier.

Fascinerende!

Fritstående forbereder frodige Frederik

fra Falseled

flere frikadeller.

Frank fra Flensborg friserer,

farligt fjantende,

fire funklende filmstjerner.

Fornemt!

Faktisk forrygende fantastisk!

Fem fagotspillende familiefædre fra Falster

fuldender festen, fygende fuga!

Flot finale.

Forøvrigt, fuck fjernsyn!

Fantasien frembringer federe frikadeller.