At mangle "det"

Når jeg engang imellem ikke uden stolthed i stemmen erklærer, at jeg ikke læser bøger, så er det faktisk rigtigt.

Jeg går ofte i gang med at læse en bog, og i de fleste tilfælde med alle intentioner om at læse den færdig. Mine motiver for at påbegynde læsningen er naturligvis interesse, enten i forfatteren eller i bogen, en interesse, der er blevet vækket af andres omtale. Mit problem er, at jeg yderst sjældent får læst bøgerne færdig. På et eller andet tidspunkt sker der noget, der gør, at jeg må lægge bogen fra mig, og det ender gerne med, at jeg glemmer, at jeg var i gang med at læse den. Og når jeg så pludselig kommer i tanke om bogen, så er det for sent, og jeg har glemt, hvor langt jeg er kommet, hvem og hvad bogen handlede om, og jeg står i den situation, at jeg, for at få noget ud af fortsat læsning, bliver nødt til at starte forfra, hvilket jeg finder absurd.

Jeg har mange bøger stående på reolen, som jeg har læst første halvdel eller en tredjedel af, men som jeg sådan set ikke kender slutningen på - medmindre jeg af andre har fået den genfortalt.

Sådan har det ikke altid været.

Der var engang, hvor jeg sagtens kunne sidde en hel weekend fordybet i en bog, forsvinde ind i denne anden verden og opleve handlingen sammen med personerne, som var jeg selv til stede. Men på et eller andet tidspunkt er der sket et eller andet med mig, der gør, at jeg ganske enkelt ikke kan holde koncentrationen længe nok til at læse en hel bog. Hvad der har gjort dette og hvornår det skete, skal jeg ikke kunne sige, og jeg finder det heller ikke nødvendig at afse beløb til terapeutisk vejledning i anledning af denne dysfunktion, men det er dog interessant, da jeg er så interesseret i det skrevne sprog, at jeg jævnligt selv anvender denne kommunikationsform.

Uden at være ekspert kan jeg dog godt se visse lighedstegn mellem dette forhold og andre forhold i mit liv. For eksempel det faktum, at jeg, selvom jeg har skrevet på et næsten dagligt plan siden jeg begyndte i skolen, endnu ikke har færdiggjort et manuskript, som jeg mener ville være egnet til udgivelse. Bortset fra en digtsamling, som jeg har udgivet på eget forlag forrige år, er der således aldrig udkommet noget fra min ellers flittige pen.

Det er jo ellers ikke ideer jeg mangler, og jeg ved også, at jeg er i besiddelse af et vist talent.

Det jeg mangler er ambition.

Denne absolutte mangel på ambition har tegnet mit livsforløb i en grad, som jeg ofte finder foruroligende, men som jeg har måttet forlige mig med, fordi jeg ganske enkelt ikke ved, hvad jeg skal gøre for at udvikle ambition. Den har vist sig i fx de uafsluttede uddannelsesforløb, jeg er påbegyndt og i den kendsgerning, at jeg ikke kan 'holde' fast arbejde i mere end tre-fire år. Den stræben efter at blive bedre og klogere og rigere, som jeg ser stort set alle andre end mig, blive drevet af i deres tilværelse - ja, den har jeg ganske enkelt ikke.

Dette gør, at jeg har svært ved at forstå lige præcist hvad det er der driver andre mennesker - og således i sagens natur hele vort samfund. Det konkurrence-gen, som jeg ikke skal gå længere end til min egen familie for at finde i fuld flor, er ganske enkelt udeblevet hos mig. Jeg har aldrig fundet nogen spænding i spil eller konkurrencesport, hvorfor jeg heller ikke her har udfoldet mig med udmærkelser. I det hele taget er det småt med udmærkelser i mit liv, hvis man ser bort fra mine naturlige begavelser - høj intelligens og kreativitet. Talenter, der ligesom ikke rigtig har nogen værdi, når de nu ikke bærer nogen frugt, som sådan.

Måske har jeg gennem tiden, på grund af denne afvigende disposition udviklet en evne til at bilde mig selv ind, at denne mangel på ambition faktisk er en kvalitet. Min undskyldning har altid været, at jeg ikke bryder mig om den kynisme og den albue-mentallitet, der er krævet for at udleve sine ambitioner i vores samfund, det jeg med et negativt udtryk kalder målsætningsreligionen.

Måske har jeg oven i købet ret i dette.

Men det forandrer ikke på facit, der i sin enkelthed fortæller mig, at jeg i en alder af 42 år, og på trods af mine begavelser, aldrig i mit liv har udrettet noget, der vil stå, når jeg er borte. Eneste trøst er, at jeg er far til en 23-årig søn, der heldigvis ikke har arvet sin fars manglende ambition, og derfor, måske, har en chance i rotteræset.

Måske skulle jeg gå i gang med at læse en bog.

Nånej, jeg læser jo ikke bøger...

Antihan

isbjælkecool firserpop

fylder afkommets krop

pludselig stopper den op

musikken når en top

midt i mellem love og shop

det sagde stop: gi op!

ellers får farfar i stolen en prop

der med en prut forlader hans krop

Bedste siger op!

finder et andet job

måske vil han stå i en shop

sælge lidt piber og nogle syrlige drop

lidt marineret edderkop

serveret på en underkop

i Bogarts Sidste Shop

i ly af lufthavnens dimensionshop

og den nærliggende jazz-bars be-bop

eller tage et haglgevær og gå bastok

men han har FG fået nok

og lige før han går i sjok

glider han i sin sok - det pjok

gi ham en stok!

fuck - vi har fået nok

ELEKTROCHOK!

AMOOOOOOOK!

og med et er du barok

mens transistoren spiller stock

firer du i reb dig op

i nøgen overkrop

til jomfruens værelse non-stop

mens hun lytter til party hip hop

som musketer hænger du i en strop

udenpå og ned ad kolossens krop

selvom du syns du har ydmyget dig nok

kravler du o

på tilværelsen ulideligt kolde top

du kom derop - hop! 

vejen til jomfruens værelse kan være sær

men vejen ud igen kan også volde besvær

måske du skulle overveje at la vær

lyt og lær

forbandede farisær

kvægpestbefængt men stadig elitær

LITTERÆR!/LITTERÆR! 

arbejdspædofilonanistsalær 

barnevognsgranitær

elleve sure tæer

åh la vær 

til besvær

negativ millionær

epileptisk med gen for stær

senregulær

amditær

va så dær!

kan du tåle mer?

du får hvad du ser

fucking lallende lykkeper

pistolpakkende søn af en mær

grim, syg ulv i alfonsens klær

især tertiær 

evolutionskapitelær kommissær

Willy Brandt milliardær 

for nær?

kom ikke hær, do dær

syns du jeg er go - well, baby, jeg har mer

nu skal du bare se noget blær

til din stær, kommissær

jeg har været her før

slå lapperne ud og hør

hvad det er jeg lægger på dig for jeg er kugleskør

du æder mine rim som friskkernet smør

når jeg siger jeg er glad for mit gode humør

og det vil ikke holde op 

nej, ikke flere rim! STOP!

vi har fået nok

put i din mund en sok

slå dig selv over benene med din krykkestok

gi dig selv et chok!

for der er flere rim på lager

bliv ved, hvis I tør

der er frisk vand i hanen og iskoldt smør

der er lidt til de kloge og en del til de skør

lissom henne i Favør, 

hvad er det jeg hør

kan man tjene ti øre

det er noget der kører, hr parkeringsinspektør

hvor er Deres gode humør, hr Inspektør

hvad siger De, skal jeg holde mit på det tørre?

det kan De ikke mene, hr Inspektør

og hvem er De egentlig, at De tør spør?

en åndssvag svanset kontrollør

mon-sig-ni-ør inspektør

unskyld jeg spør

har du hørt sangen før?