Selvsamtale

Jeg elsker at tale med mig selv.

Jeg har sådan en beroligende stemme,

jeg taler aldrig hurtigere end jeg kan følge med til,

og jeg bruger aldrig vanskelige ord som er svære at forstå.


Jeg elsker at tale med mig selv.

Især fordi der meget sjældent opstår pinlig tavshed.

Der er masser af lange pauser,

og det gør slet ikke noget,

for der er jo ingen grund til at vrøvle løs konstant,

men det bliver aldrig akavet.

Jeg er god til at lytte,

nikker på de rigtige steder

og smiler venligt.

Det er altid rart at tale med en som smiler venligt.


Jeg elsker at tale med mig selv.

Jeg bliver ikke afbrudt,

jeg misforstår ikke,

jeg stiller ikke dumme spørgsmål eller betvivler mine motiver.

Tvært imod ved jeg,

at jeg forstår hvad jeg siger,

og at jeg ofte faktisk allerede selv har tænkt det samme

og derfor hverken har brug for overflødige forklaringer

eller klodsede uddybninger.


Jeg elsker at tale med mig selv,

fordi jeg allerede kender sandheden

og derfor ikke behøver hverken at protestere eller blive fornærmet

over mine løgne og mine bortforklaringer.

Jeg ved jo, hvad der skete i virkeligheden

og kan være overbærende,

og det er ærligt talt rart

at kunne få lov at lyve uden at det har konsekvenser,

bare en gang imellem.


Jeg elsker at tale med mig selv,

også fordi mine hyppige komplimenter bliver modtaget med taknemmelighed,

ja, nærmest respekt,

også selvom de af og til er lidt overdrevne,

skønt velmente, naturligvis.

Det er rart at kunne give komplimenter,

uden at modtageren bliver mistænksom og tænker

hvad er han ude på.

Jeg ved jo godt,

hvad jeg er ude på,

og har forlængst lært at afvise mig selv

uden at føle mig krænket.


Jeg elsker at tale med mig selv,

men gør det kun når jeg er alene.

Jeg har altid været bedst til konversationer i mindre selskaber,

og selskabet kan dårligt blive mindre end når der kun er mig.

Og så laver jeg en virkelig god kaffe,

og bliver ikke generet af tobaksrøg.


Jeg elsker at tale med mig selv.

Vinternat i tønde

I en tønde ligger der en knægt og bander.

Næh, hvad Søren, det er vistnok Alexander.

Hvad han laver i den tønde ved jeg ikke.

Sidst jeg så ham, havde han travlt med at drikke.

Jeg ser han sover nu, vi må hellere være stille,

mens han sveder ud promille på promille.

Alexander var den smarte af de mange.

Han kunne spille lut og underholde med sange.

Hans hjem var usselt, så han foretrak derude.

Hans mor var en af gadens stærke unge brude.

Hun gik med mad og vaskede tøj og samlede flasker.

og endvidere en kat, der adlød navnet Asker.

Han gik aldrig i skole, men drev rundt i kjær og gade

holdt sig normalt langt væk fra al ballade.

Sad på bænke med medbragt brændevin og slik,

drømte om de gode karakterer alle andre fik.

Alexanders far var lensmand i Tjernobøl,

hvor han levede af at opdrætte Pilsner-føl.

Spilled på gallop og sejled u-båd med mikrostyr.

Alexanders far var en sucker efter eventyr.

Derfor savned Alexander ofte faren sin.

Hans far blev i reserve en grædende vokspingvin.

Jeg mødte først Alexander som tegneklovn,

smækket ind med femten andre i en Folkevogn,

på vej mod syd ned til Tyskland og Autobahn,

medbragt DVD med Wolfi Kvit og Sunes Klan.

Han var den første til at udstøde rovdyrbøvs

komplet med tegnebord som genopstået Odysseus.

Vi gik i haverne i sydens sol som blinde

mens vi ledte efter hver sit velegnet stk. kvinde

Fuld og fodboldklam på byens små oaser

lærte os et par af Flankens fine fraser.

Vi tømte flasken og smed den på en brandbastion

vi pissede i smøgen som en eksploderet vandkanon.

Sov på hjørner, i kufferter, på nedlagt das

Mistede førlighed, brændevinsflaske og pas.

Jeg kom i fængsel, Alexander blev sendt retur.

Otteogtyve år er gået, det er det man kalder springetur.

Sådan mødes vi igen, ven Alexander.

Hvis jeg skulle ville jeg hilse dig fra de andre,

Døde Dørge, Soda og Govenna,

Lille Trimme, Gotha og Vandhanna.

Men hvad skal det nytte at hilse på gamle venner,

når de ligger i en tønde, bukket sammen i begge ender.

Hvorfor ligger du i tønden, Alexander?

Det er koldt, jeg går sgu rundt med store vanter! 

mens du ligger der i undertøj og sokker

og lugter som selvdøde djævlerokker.

Du kunne have valgt alverdens gadetårne og stræder.

med tæpper af kandisstof, rækketøj og læder,

omgivet af kvinder og velduft og stærke vine.

Af alle steder, du valgte tønden.

Det er din egen hovedpine.

Jul i Superland

Vågner op en morgen

sammenkrummet i en indkøbsvogn

i Superland en morgen ved hylderne med torskerogn

Hovedpuden er en dybfrossen juleand

pudevår er plastikdunke med saftevand

Ja, vågner op en morgen i Superland

viklet ind i sofatelt og fløderand

Huen krøller

Jeg har været i bedre stand

Skægget strammer

Jeg er færdig som julemand

Her står den så

min fine nye indkøbsvogn

Den er smart med scart-stik og mikroovn

2 tommer alu

forsikret i Alm. Brand

Fin og ny

lugter stadig af rabarberrand

Vagten sagde jeg sku' straks forlade Superland

Så nu skal jeg til at anvende min forstand

Står med hue og lugter lidt af sandpapir

Skægget strammer

flået i stykker af barnepiger

Truer mig til spejlæg med et oversavet jagtgevær

Tak til Superland for scart-stik og sorte tæer.

dekoder søges ambulant

dekoder søges ambulant 

da dadalars inde fra den store avis

pludseligt viste sit ansigt og udgav

noget så dumt og naivt som en digtsamling

der selvfølgelig var ment provokerende

med sin titel sine udsagn og sit budskab

for naturligvis havde pispottelars også et budskab

ligesom alle de kendte hiphoppere fra midtbyen




dekoder søges, fanden gale mig nu!

jeg vil vide hvorfra de får det disse store

der udgiver under eget navn

og er kendt af andre kendere for deres "næse"

ligesom lokumslars

der med forbinding om håndledet pryder landets aviser

bebrillet i anledning af comeback

noget med en sheik og nogle haikuagtige vers med megen humor

noget med danmark nationalhysteri

himmelbjerget sprækker eller var det en anden?




lortelars - historien om lars der fik en hundelort i julegave

han står og fryser ved buststopstedet ligesom dig

han skider gode lange lorte i sikkerhed på tønden bag låst dør

han tørrer sig i røven, kratter sig i skridtet som enhver anden nar

pisser stående nogle gange uden at slå kransen op

ligesom alle andre indrøm det bare

men lars' digte ligger ikke lugtende på hylderne

de fylder studenternes hjem

og de mange små redaktører rundt i landet

bliver rundtossede ved tanken om sig selv

og dette hallelujaharmonikarefræn

der nu spilles i baggården på sav og jødeharpe




lars drev den til noget

det har han igen bevist




det er ærgerligt det der med at vi stadig ikke har nogen dekoder

det er ærgerligt at vi derfor ikke kan se udsendelsen med løverne

psyko brahe

indonesiske billeder af oprørte ruinbyer

ophober straksperioder i det limbiske system

og nedbrydelsen af seotonin afsluttes

billeder fra sri lanka ligeledes ude af

fokus vibrerende kamera utydeligt nøgne kroppe liggende




et par århundreder tilbage i tiden

ser vi ham stå og betragte det glødende metal

med et sælsomt ejendommeligt begær i gluggerne blå

den skæggede gubbe har fundet svaret i det metal

som smeden hver dag ved essen nede i stalden

nyvundet det fundne nok igen måske men ingen guld heller ikke da

heller ikke selvom heller ikke ikke at han brugte for det var det han gjorde

en sele om natten til at holde skæggets tveform

nu hvor det igen var på mode og pibekraven næsten krævede det




et par århundreder senere

og, ja, vi er tilbage i det første årti

sidder enlige herrer og onanerer på hotelværelser

yngre mænd finder lykken i skovens dybe ro

under træerne til vennen stråler af glæde




godnat, århundreder der gik

måske ses vi engang, når også jeg bliver et med horisonten

og mit sinds vildeste cross-rytter i den mest snirklede off-piste dødsdrom

vover sin hals en sidste gang og kysser pigen på billedet held og lykke




bryggen står på bordet - jeg kan bare drikke

den er lunken, lidt over 35 grader celcius

den er brygget efter alkymisk tradition overleveret gennem tiderne

og bønnerne er nyklassiske, aromaen pæn og ikke for skarp

ligesom paracelsus prøvede jeg kræfter

med miksturmageriet og den slags kunster

der ikke har noget at gøre med østerlandsk filosofi

eller andet af den skuffe, den langhårede skuffe, du ved

ikke mere fra den, nej, vel?




som dengang for tohundrede år siden

ja, dengang gubben sov med sele til skægget

og kviksølv var noget mærkeligt flygtigt noget,

der, opvarmet, havde samme fascinerende glans som guld

dengang, hvor der ikke fandtes termometre

til at stikke derop og derefter aflæse

dengang parykkerne bar præg af lus og mus

dengang livet i alperne den hvide hest var det rene sus og dus

dengang pigerne og drengene også dengang drak dus

ja det var tider det var det sgu det kan ingen benægte

man skulle have levet dengang og så videre af samme

skuffe med store suk og fugtige øjenkroge

lige så fugtige som revnen på en ludder fredag aften

i krinolinerne og parykkernes utugtige paris

Sammys Jul (eller Mangel på Livsindhold)

1. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

sammy kommer ind i rummet gennem døren og sætter sig i sofaen

han sidder lidt og betragter kassen

så rejser han sig og forlader rummet gennem døren

2. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

sammy kommer ind i rummet gennem døren

med et halvfyldt vandglas i hånden

han sætter sig i sofaen og betragter kassen mens han drikker

hvorefter han forlader rummet gennem døren

3. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

sammy kommer ind i rummet gennem døren

går hen til vinduet, åbner det og læner sig ud af det

mens han råber "Glædelig jul!"

derefter lukker han vinduet og forlader rummet gennem døren

4. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

sammy kommer ind i rummet gennem døren med en hammer i hånden

han lægger hammeren fra sig i vindueskarmen

og forlader rummet gennem døren

5. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

sammy kommer ind i rummet gennem døren

han trykker på en kontakt på væggen

og rummet fyldes med glimtende kulørte lys og diskomusik

sammy forlader rummet gennem døren

6. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

sammy kommer ind i rummet gennem døren

han trykker på kontakten og lyset og musikken forsvinder

hvorefter han forlader rummet gennem døren

7. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

sammys overbo kommer ind i rummet gennem døren,

ser sig undersøgende omkring, opdager hammeren i vindueskarmen,

samler hammeren op og forlader rummet gennem døren

8.dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

sammy kommer ind i rummet gennem døren bærende på en tom kasse

han stiller den tomme kasse på gulvet ved siden af den første

og forlader rummet gennem døren

9. dec.

der står to tomme kasser på gulvet i rummet

fra overboens lejlighed høres hammerslag og gentagne råb

"Glædelig jul! Glædelig jul!"

10. dec.

der står to tomme kasser på gulvet i rummet

sammy kommer ind i rummet gennem døren, afklædt

han sætter sig i sofaen og betragter kasserne et stykke tid

hvorefter han forlader rummet gennem døren

11. dec.

der står to tomme kasser på gulvet i rummet

sammys overbo kommer ind i rummet gennem døren,

løfter den ene kasse op og forlader rummet gennem døren bærende på kassen

12. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

sammy kommer ind, opdager at den ene kasse er væk

og forlader hurtigt rummet gennem døren

13. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

sammys overbo viser sig udenfor vinduet

han gør fagter og råber,

men man kan ikke høre ham

14. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

sammy kommer ind i rummet gennem døren med en hammer i hånden

han lægger hammeren i den tomme kasse

og forlader rummet gennem døren bærende på kassen

15. dec.

rummet er tomt bortset fra sofaen

udenfor vinduet står sammy og gør fagter og råber

men man kan ikke høre ham

16. dec.

rummet er tomt bortset fra sofaen

sammys overbo kommer ind i rummet gennem døren iført nissetøj

han åbner vinduet og forlader rummet gennem døren

18. dec.

rummet er tomt bortset fra sofaen

sammy kommer ind i rummet gennem døren bærende på en tom kasse

han stiller kassen på gulvet

og forlader rummet gennem døren

19. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

sammys overbo kommer ind i rummet gennem det åbne vindue

han betragter kassen et stykke tid

hvorefter han forlader rummet gennem døren

20. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

fra overboens lejlighed høres diskomusik

21. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

sammy kommer ind i rummet gennem døren med et tomt vandglas i hånden

han stiller glasset i vindueskarmen

og forlader rummet gennem døren

22. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

udenfor det åbne vindue står sammys overbo i nissetøj og råber

"Glædelig jul! Glædelig jul!"

23. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

sammy kommer ind i rummet gennem døren

tager det tomme vandglas og forlader rummet gennem døren

24. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet

sammy kommer ind i rummet gennem døren

han bukker sig ned og råber "Glædelig jul!" ned i kassen

hvorefter han lukker vinduet og forlader rummet gennem døren

Kjeldsen vender tilbage

Efter en midlertidig pause er jeg nu "back on the blog" (som man siger i Frankrig).

Forskellige begivenheder i mit liv har gjort, at såvel digtningen som mange af mine andre kreative sysler har stået på stand-by. Det drejer sig blandt andet om en flytning fra et domicil i Odense til et nyt på Vestfyn.

Men, som en kendt folkelig figur engang jublende sang efter sin lødsladelse: "Her har I mig tilbage!"

Og for at det ikke skal være løgn bliver det endda i en live-udgave, helt ekstraordinært og eksklusivt for dig! Tre forsøg på at løfte poesien ind i den nye tid.

God fornøjelse!