søndag den 15. december 2013

Sammys Jul (eller Mangel på Livsindhold)




1. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren og sætter sig i sofaen
han sidder lidt og betragter kassen
så rejser han sig og forlader rummet gennem døren

2. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
med et halvfyldt vandglas i hånden
han sætter sig i sofaen og betragter kassen mens han drikker
hvorefter han forlader rummet gennem døren

3. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
går hen til vinduet, åbner det og læner sig ud af det
mens han råber "Glædelig jul!"
derefter lukker han vinduet og forlader rummet gennem døren

4. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren med en hammer i hånden
han lægger hammeren fra sig i vindueskarmen
og forlader rummet gennem døren

5. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
han trykker på en kontakt på væggen
og rummet fyldes med glimtende kulørte lys og diskomusik
sammy forlader rummet gennem døren

6. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
han trykker på kontakten og lyset og musikken forsvinder
hvorefter han forlader rummet gennem døren
7. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammys overbo kommer ind i rummet gennem døren,
ser sig undersøgende omkring, opdager hammeren i vindueskarmen,
samler hammeren op og forlader rummet gennem døren

8.dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren bærende på en tom kasse
han stiller den tomme kasse på gulvet ved siden af den første
og forlader rummet gennem døren

9. dec.

der står to tomme kasser på gulvet i rummet
fra overboens lejlighed høres hammerslag og gentagne råb
"Glædelig jul! Glædelig jul!"

10. dec.

der står to tomme kasser på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren, afklædt
han sætter sig i sofaen og betragter kasserne et stykke tid
hvorefter han forlader rummet gennem døren

11. dec.

der står to tomme kasser på gulvet i rummet
sammys overbo kommer ind i rummet gennem døren,
løfter den ene kasse op og forlader rummet gennem døren bærende på kassen

12. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind, opdager at den ene kasse er væk
og forlader hurtigt rummet gennem døren

13. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammys overbo viser sig udenfor vinduet
han gør fagter og råber,
men man kan ikke høre ham

14. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren med en hammer i hånden
han lægger hammeren i den tomme kasse
og forlader rummet gennem døren bærende på kassen

15. dec.

rummet er tomt bortset fra sofaen
udenfor vinduet står sammy og gør fagter og råber
men man kan ikke høre ham

16. dec.

rummet er tomt bortset fra sofaen
sammys overbo kommer ind i rummet gennem døren iført nissetøj
han åbner vinduet og forlader rummet gennem døren

18. dec.

rummet er tomt bortset fra sofaen
sammy kommer ind i rummet gennem døren bærende på en tom kasse
han stiller kassen på gulvet
og forlader rummet gennem døren

19. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammys overbo kommer ind i rummet gennem det åbne vindue
han betragter kassen et stykke tid
hvorefter han forlader rummet gennem døren

20. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
fra overboens lejlighed høres diskomusik

21. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren med et tomt vandglas i hånden
han stiller glasset i vindueskarmen
og forlader rummet gennem døren

22. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
udenfor det åbne vindue står sammys overbo i nissetøj og råber
"Glædelig jul! Glædelig jul!"

23. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
tager det tomme vandglas og forlader rummet gennem døren

24. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
han bukker sig ned og råber "Glædelig jul!" ned i kassen
hvorefter han lukker vinduet og forlader rummet gennem døren

Ingen kommentarer:

Send en kommentar