Blålys

Jeg bliver bange,

når jeg møder de andres blik.




Jeg er skræmt af dette lys,

der hviler i deres unge øjne.

Dette blålys,

der gløder i deres øjne,

når de møder mine.




Forsøger de at blænde mig

med deres øjnes lys,

disse mindrebemidlede bønder,

der vover at møde mit blik?

Da skal jeg FG gi dem blålys! -

Så blåt som bjergene

i mit fædreland,

så blåt som månens skær

i den stille skovklædte sø,

så blåt som lyset fra Ezer-strålerne,

når de gennemborer atomets struktur

og sønderlemmer al organisk materiale.




Og min angst for deres blålys forsvinder,

da jeg aner en udvej

og sætter dem et spejl for øjnene, -

disse unge øjne,

at de kan se sig selv med samt deres blålys.

Tilbage i dit fjæs, morfar!




Således vil jeg fortsat vandre gennem

deres myldrende masse

på vej mod endnu et af mine mål

- jeg ved at deres blålys

kan være farligt,

men jeg gir dem blålys igen, -

til deres ansigt

når de ser sig selv i øjnene

i mine potter og pander

mine tallerkener og serveringsfade

- dette livgivende spejl.