Novelle
Det er ved at blive aften. Oktoberaften.
Himmelen var indtil for omkring en time siden blå, som på en dejlig sommerdag, men skyer er nu gledet ind foran solen og den blå himmel; skiffergrå, fosforiscerende skyer, der varsler andet end blot køligere vejr.
Skikkelsen, der sidder på kirkens trappe, ved godt, hvad de grå skyer betyder for de mennesker, der kigger på dem. Han ved det fordi han kender menneskene; han ved hvor skrøbelige de er. Det er derfor han elsker dem.
For den heldige, der lige nu sidder ved sit spisebord i sit trygge hus med adgang til lys og varme betyder skyerne på himmelen blot, at endnu en nat er på vej, en blæsende nat med lidt regn måske, men for ham, der sidder ved spisebordet omgivet af familiens glade stemmer og duften af mad, er det også alt, hvad disse skyer betyder.
