lørdag den 25. februar 2012

narrepind

- et spil



nu spiller naboen igen narrepind med sin stedsøn


jeg kan høre dem gennem gipsvæggen


narrepinden snurrer over linoleumsgulvet derinde


de er i køkkenet


naboen og hans stedsøn


pludselig er der stille


narrepinden er holdt op med at snurre


og næste handling i spillet afgøres


man spiller og vinder


narrepind ved midnat


min nabo har gentagne gange inviteret mig med til et spil


men jeg har indtil videre takket pænt nej


jeg skal sgu ikke have nogen narrepind!


jeg skal fortælle ham


hvad han kan gøre af sin narrepind


og dog tiltrækkes mine opmærksomhed


af narrepindens snurren på linoleummet


ved midnat gennem gipsvæg


og mine tanker overskrævs på mentale narrepinde


snurrende frit gennem alle verdener


forsvinder i ét nu


da narrepinden holder op med at snurre


og spillet er afgjort en sidste gang




det var kun et spil

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar