søndag den 15. december 2013

dekoder søges ambulant


dekoder søges ambulant 

da dadalars inde fra den store avis

pludseligt viste sit ansigt og udgav

noget så dumt og naivt som en digtsamling

der selvfølgelig var ment provokerende

med sin titel sine udsagn og sit budskab

for naturligvis havde pispottelars også et budskab

ligesom alle de kendte hiphoppere fra midtbyen




dekoder søges, fanden gale mig nu!

jeg vil vide hvorfra de får det disse store

der udgiver under eget navn

og er kendt af andre kendere for deres "næse"

ligesom lokumslars

der med forbinding om håndledet pryder landets aviser

bebrillet i anledning af comeback

noget med en sheik og nogle haikuagtige vers med megen humor

noget med danmark nationalhysteri

himmelbjerget sprækker eller var det en anden?




lortelars - historien om lars der fik en hundelort i julegave

han står og fryser ved buststopstedet ligesom dig

han skider gode lange lorte i sikkerhed på tønden bag låst dør

han tørrer sig i røven, kratter sig i skridtet som enhver anden nar

pisser stående nogle gange uden at slå kransen op

ligesom alle andre indrøm det bare

men lars' digte ligger ikke lugtende på hylderne

de fylder studenternes hjem

og de mange små redaktører rundt i landet

bliver rundtossede ved tanken om sig selv

og dette hallelujaharmonikarefræn

der nu spilles i baggården på sav og jødeharpe




lars drev den til noget

det har han igen bevist




det er ærgerligt det der med at vi stadig ikke har nogen dekoder

det er ærgerligt at vi derfor ikke kan se udsendelsen med løverne

psyko brahe







indonesiske billeder af oprørte ruinbyer

ophober straksperioder i det limbiske system

og nedbrydelsen af seotonin afsluttes

billeder fra sri lanka ligeledes ude af

fokus vibrerende kamera utydeligt nøgne kroppe liggende




et par århundreder tilbage i tiden

ser vi ham stå og betragte det glødende metal

med et sælsomt ejendommeligt begær i gluggerne blå

den skæggede gubbe har fundet svaret i det metal

som smeden hver dag ved essen nede i stalden

nyvundet det fundne nok igen måske men ingen guld heller ikke da

heller ikke selvom heller ikke ikke at han brugte for det var det han gjorde

en sele om natten til at holde skæggets tveform

nu hvor det igen var på mode og pibekraven næsten krævede det




et par århundreder senere

og, ja, vi er tilbage i det første årti

sidder enlige herrer og onanerer på hotelværelser

yngre mænd finder lykken i skovens dybe ro

under træerne til vennen stråler af glæde




godnat, århundreder der gik

måske ses vi engang, når også jeg bliver et med horisonten

og mit sinds vildeste cross-rytter i den mest snirklede off-piste dødsdrom

vover sin hals en sidste gang og kysser pigen på billedet held og lykke




bryggen står på bordet - jeg kan bare drikke

den er lunken, lidt over 35 grader celcius

den er brygget efter alkymisk tradition overleveret gennem tiderne

og bønnerne er nyklassiske, aromaen pæn og ikke for skarp

ligesom paracelsus prøvede jeg kræfter

med miksturmageriet og den slags kunster

der ikke har noget at gøre med østerlandsk filosofi

eller andet af den skuffe, den langhårede skuffe, du ved

ikke mere fra den, nej, vel?




som dengang for tohundrede år siden

ja, dengang gubben sov med sele til skægget

og kviksølv var noget mærkeligt flygtigt noget,

der, opvarmet, havde samme fascinerende glans som guld

dengang, hvor der ikke fandtes termometre

til at stikke derop og derefter aflæse

dengang parykkerne bar præg af lus og mus

dengang livet i alperne den hvide hest var det rene sus og dus

dengang pigerne og drengene også dengang drak dus

ja det var tider det var det sgu det kan ingen benægte

man skulle have levet dengang og så videre af samme

skuffe med store suk og fugtige øjenkroge

lige så fugtige som revnen på en ludder fredag aften

i krinolinerne og parykkernes utugtige paris

Sammys Jul (eller Mangel på Livsindhold)




1. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren og sætter sig i sofaen
han sidder lidt og betragter kassen
så rejser han sig og forlader rummet gennem døren

2. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
med et halvfyldt vandglas i hånden
han sætter sig i sofaen og betragter kassen mens han drikker
hvorefter han forlader rummet gennem døren

3. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
går hen til vinduet, åbner det og læner sig ud af det
mens han råber "Glædelig jul!"
derefter lukker han vinduet og forlader rummet gennem døren

4. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren med en hammer i hånden
han lægger hammeren fra sig i vindueskarmen
og forlader rummet gennem døren

5. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
han trykker på en kontakt på væggen
og rummet fyldes med glimtende kulørte lys og diskomusik
sammy forlader rummet gennem døren

6. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
han trykker på kontakten og lyset og musikken forsvinder
hvorefter han forlader rummet gennem døren
7. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammys overbo kommer ind i rummet gennem døren,
ser sig undersøgende omkring, opdager hammeren i vindueskarmen,
samler hammeren op og forlader rummet gennem døren

8.dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren bærende på en tom kasse
han stiller den tomme kasse på gulvet ved siden af den første
og forlader rummet gennem døren

9. dec.

der står to tomme kasser på gulvet i rummet
fra overboens lejlighed høres hammerslag og gentagne råb
"Glædelig jul! Glædelig jul!"

10. dec.

der står to tomme kasser på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren, afklædt
han sætter sig i sofaen og betragter kasserne et stykke tid
hvorefter han forlader rummet gennem døren

11. dec.

der står to tomme kasser på gulvet i rummet
sammys overbo kommer ind i rummet gennem døren,
løfter den ene kasse op og forlader rummet gennem døren bærende på kassen

12. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind, opdager at den ene kasse er væk
og forlader hurtigt rummet gennem døren

13. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammys overbo viser sig udenfor vinduet
han gør fagter og råber,
men man kan ikke høre ham

14. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren med en hammer i hånden
han lægger hammeren i den tomme kasse
og forlader rummet gennem døren bærende på kassen

15. dec.

rummet er tomt bortset fra sofaen
udenfor vinduet står sammy og gør fagter og råber
men man kan ikke høre ham

16. dec.

rummet er tomt bortset fra sofaen
sammys overbo kommer ind i rummet gennem døren iført nissetøj
han åbner vinduet og forlader rummet gennem døren

18. dec.

rummet er tomt bortset fra sofaen
sammy kommer ind i rummet gennem døren bærende på en tom kasse
han stiller kassen på gulvet
og forlader rummet gennem døren

19. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammys overbo kommer ind i rummet gennem det åbne vindue
han betragter kassen et stykke tid
hvorefter han forlader rummet gennem døren

20. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
fra overboens lejlighed høres diskomusik

21. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren med et tomt vandglas i hånden
han stiller glasset i vindueskarmen
og forlader rummet gennem døren

22. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
udenfor det åbne vindue står sammys overbo i nissetøj og råber
"Glædelig jul! Glædelig jul!"

23. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
tager det tomme vandglas og forlader rummet gennem døren

24. dec.

der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
han bukker sig ned og råber "Glædelig jul!" ned i kassen
hvorefter han lukker vinduet og forlader rummet gennem døren

lørdag den 14. december 2013

Kjeldsen vender tilbage



Efter en midlertidig pause er jeg nu "back on the blog" (som man siger i Frankrig).

Forskellige begivenheder i mit liv har gjort, at såvel digtningen som mange af mine andre kreative sysler har stået på stand-by. Det drejer sig blandt andet om en flytning fra et domicil i Odense til et nyt på Vestfyn.

Men, som en kendt folkelig figur engang jublende sang efter sin lødsladelse: "Her har I mig tilbage!"

Og for at det ikke skal være løgn bliver det endda i en live-udgave, helt ekstraordinært og eksklusivt for dig! Tre forsøg på at løfte poesien ind i den nye tid.

God fornøjelse!













søndag den 10. juni 2012

lukketid




spredte borde, trægulv, stearin
foroverbøjet, lyttende, iagttagende
drikkende, halvsovende, hjemlængsel

farvel allesammen
det er lukketid
i gav mig intet og dog fik jeg alt
tillykke mig selv og hurtig væk

dansende, vuggende, krop mod krop
tunge ben, slappe lemmer, alkohol
håret i uorden, tøjet noget rod,
tunge ben, ned at sidde

farvel allesammen
det er lukketid
det var så det
men tak for i aften trods alt

talende, mumlende, savlende, snorkende
ørerne stoppet af kabinetternes brusen
disko, fandango, tango, bossa, Tommy og Annika
råbende, skrigende hæst, læber mod øren
fatter ikke
forstår ikke
vil ikke
kan ikke
træthed, resignation, hjemlængsel, Buddha!

farvel allesammen
det er lukketid
venner og romere lad os gå
måske har de åbent henne om hjørnet
måske er der latter og sang

påklædning, udklædning, sidste dråbe på tungen
op at stå, tunge ben, hjerteflimmer, alkohol

i morgen?
åh, hold kæft!
 

hjernebyrd




Som en middelalderlig fange
er jeg tvunget til at bære jern,
ikke om mine ankler og håndled
eller om min hals,
hverken i form
af deciderede lænker
eller i form af rustning
eller helt tredje fysisk stafage.

Nej,
det er dybt i mit hjerte,
at årtusinders jern
er koncentreret i et svimlende punkt,
hvor ingen flamme,
intet lys er at finde,
uden kulden
og det absolutte øde,
det mest koncentrerede intet,
det allermindste af mindst eksisterende.

Dér findes jernet,
det gløder koldt og det er til,
og jeg føler det brænde dybt derinde
og bærer denne byrde, hvor jeg går
med en lethed som intet andet.

 


lunteand




min lille lunteand
hvor er du nu?
du, der så trofast fulgte mig
gennem barndommen
en snottet knægt med fedtet hår og træsko
og lunteand i snor
lunteand
jeg har brug for din nærvær
nu hvor salæret skal udbetales
og jeg skal stå skoleret for kommissionen