Kjeldsens Korner
Poeten Kjeldsens udvalgte værker, prioriteret, redigeret, administreret og publiceret af digteren selv.
mandag den 22. december 2014
Selvsamtale
Jeg elsker at tale med mig selv.
Jeg har sådan en beroligende stemme,
jeg taler aldrig hurtigere end jeg kan følge med til,
og jeg bruger aldrig vanskelige ord som er svære at forstå.
Jeg elsker at tale med mig selv.
Især fordi der meget sjældent opstår pinlig tavshed.
Der er masser af lange pauser,
og det gør slet ikke noget,
for der er jo ingen grund til at vrøvle løs konstant,
men det bliver aldrig akavet.
Jeg er god til at lytte,
nikker på de rigtige steder
og smiler venligt.
Det er altid rart at tale med en som smiler venligt.
Jeg elsker at tale med mig selv.
Jeg bliver ikke afbrudt,
jeg misforstår ikke,
jeg stiller ikke dumme spørgsmål eller betvivler mine motiver.
Tvært imod ved jeg,
at jeg forstår hvad jeg siger,
og at jeg ofte faktisk allerede selv har tænkt det samme
og derfor hverken har brug for overflødige forklaringer
eller klodsede uddybninger.
Jeg elsker at tale med mig selv,
fordi jeg allerede kender sandheden
og derfor ikke behøver hverken at protestere eller blive fornærmet
over mine løgne og mine bortforklaringer.
Jeg ved jo, hvad der skete i virkeligheden
og kan være overbærende,
og det er ærligt talt rart
at kunne få lov at lyve uden at det har konsekvenser,
bare en gang imellem.
Jeg elsker at tale med mig selv,
også fordi mine hyppige komplimenter bliver modtaget med taknemmelighed,
ja, nærmest respekt,
også selvom de af og til er lidt overdrevne,
skønt velmente, naturligvis.
Det er rart at kunne give komplimenter,
uden at modtageren bliver mistænksom og tænker
hvad er han ude på.
Jeg ved jo godt,
hvad jeg er ude på,
og har forlængst lært at afvise mig selv
uden at føle mig krænket.
Jeg elsker at tale med mig selv,
men gør det kun når jeg er alene.
Jeg har altid været bedst til konversationer i mindre selskaber,
og selskabet kan dårligt blive mindre end når der kun er mig.
Og så laver jeg en virkelig god kaffe,
og bliver ikke generet af tobaksrøg.
Jeg elsker at tale med mig selv.
mandag den 16. december 2013
Vinternat i tønde
I en tønde ligger der en knægt og bander.
Næh, hvad Søren, det er vistnok Alexander.
Hvad han laver i den tønde ved jeg ikke.
Sidst jeg så ham, havde han travlt med at drikke.
Jeg ser han sover nu, vi må hellere være stille,
mens han sveder ud promille på promille.
Alexander var den smarte af de mange.
Han kunne spille lut og underholde med sange.
Hans hjem var usselt, så han foretrak derude.
Hans mor var en af gadens stærke unge brude.
Hun gik med mad og vaskede tøj og samlede flasker.
og endvidere en kat, der adlød navnet Asker.
Han gik aldrig i skole, men drev rundt i kjær og gade
holdt sig normalt langt væk fra al ballade.
Sad på bænke med medbragt brændevin og slik,
drømte om de gode karakterer alle andre fik.
Alexanders far var lensmand i Tjernobøl,
hvor han levede af at opdrætte Pilsner-føl.
Spilled på gallop og sejled u-båd med mikrostyr.
Alexanders far var en sucker efter eventyr.
Derfor savned Alexander ofte faren sin.
Hans far blev i reserve en grædende vokspingvin.
Jeg mødte først Alexander som tegneklovn,
smækket ind med femten andre i en Folkevogn,
på vej mod syd ned til Tyskland og Autobahn,
medbragt DVD med Wolfi Kvit og Sunes Klan.
Han var den første til at udstøde rovdyrbøvs
komplet med tegnebord som genopstået Odysseus.
Vi gik i haverne i sydens sol som blinde
mens vi ledte efter hver sit velegnet stk. kvinde
Fuld og fodboldklam på byens små oaser
lærte os et par af Flankens fine fraser.
Vi tømte flasken og smed den på en brandbastion
vi pissede i smøgen som en eksploderet vandkanon.
Sov på hjørner, i kufferter, på nedlagt das
Mistede førlighed, brændevinsflaske og pas.
Jeg kom i fængsel, Alexander blev sendt retur.
Otteogtyve år er gået, det er det man kalder springetur.
Sådan mødes vi igen, ven Alexander.
Hvis jeg skulle ville jeg hilse dig fra de andre,
Døde Dørge, Soda og Govenna,
Lille Trimme, Gotha og Vandhanna.
Men hvad skal det nytte at hilse på gamle venner,
når de ligger i en tønde, bukket sammen i begge ender.
Hvorfor ligger du i tønden, Alexander?
Det er koldt, jeg går sgu rundt med store vanter!
mens du ligger der i undertøj og sokker
og lugter som selvdøde djævlerokker.
Du kunne have valgt alverdens gadetårne og stræder.
med tæpper af kandisstof, rækketøj og læder,
omgivet af kvinder og velduft og stærke vine.
Af alle steder, du valgte tønden.
Det er din egen hovedpine.
Jul i Superland
Vågner op en morgen
sammenkrummet i en indkøbsvogn
i Superland en morgen ved hylderne med torskerogn
Hovedpuden er en dybfrossen juleand
pudevår er plastikdunke med saftevand
Ja, vågner op en morgen i Superland
viklet ind i sofatelt og fløderand
Huen krøller
Jeg har været i bedre stand
Skægget strammer
Jeg er færdig som julemand
Her står den så
min fine nye indkøbsvogn
Den er smart med scart-stik og mikroovn
2 tommer alu
forsikret i Alm. Brand
Fin og ny
lugter stadig af rabarberrand
Vagten sagde jeg sku' straks forlade Superland
Så nu skal jeg til at anvende min forstand
Står med hue og lugter lidt af sandpapir
Skægget strammer
flået i stykker af barnepiger
Truer mig til spejlæg med et oversavet jagtgevær
Tak til Superland for scart-stik og sorte tæer.
søndag den 15. december 2013
dekoder søges ambulant
dekoder søges ambulant
da dadalars inde fra den store avis
pludseligt viste sit ansigt og udgav
noget så dumt og naivt som en digtsamling
der selvfølgelig var ment provokerende
med sin titel sine udsagn og sit budskab
for naturligvis havde pispottelars også et budskab
ligesom alle de kendte hiphoppere fra midtbyen
dekoder søges, fanden gale mig nu!
jeg vil vide hvorfra de får det disse store
der udgiver under eget navn
og er kendt af andre kendere for deres "næse"
ligesom lokumslars
der med forbinding om håndledet pryder landets aviser
bebrillet i anledning af comeback
noget med en sheik og nogle haikuagtige vers med megen humor
noget med danmark nationalhysteri
himmelbjerget sprækker eller var det en anden?
lortelars - historien om lars der fik en hundelort i julegave
han står og fryser ved buststopstedet ligesom dig
han skider gode lange lorte i sikkerhed på tønden bag låst dør
han tørrer sig i røven, kratter sig i skridtet som enhver anden nar
pisser stående nogle gange uden at slå kransen op
ligesom alle andre indrøm det bare
men lars' digte ligger ikke lugtende på hylderne
de fylder studenternes hjem
og de mange små redaktører rundt i landet
bliver rundtossede ved tanken om sig selv
og dette hallelujaharmonikarefræn
der nu spilles i baggården på sav og jødeharpe
lars drev den til noget
det har han igen bevist
det er ærgerligt det der med at vi stadig ikke har nogen dekoder
det er ærgerligt at vi derfor ikke kan se udsendelsen med løverne
pludseligt viste sit ansigt og udgav
noget så dumt og naivt som en digtsamling
der selvfølgelig var ment provokerende
med sin titel sine udsagn og sit budskab
for naturligvis havde pispottelars også et budskab
ligesom alle de kendte hiphoppere fra midtbyen
dekoder søges, fanden gale mig nu!
jeg vil vide hvorfra de får det disse store
der udgiver under eget navn
og er kendt af andre kendere for deres "næse"
ligesom lokumslars
der med forbinding om håndledet pryder landets aviser
bebrillet i anledning af comeback
noget med en sheik og nogle haikuagtige vers med megen humor
noget med danmark nationalhysteri
himmelbjerget sprækker eller var det en anden?
lortelars - historien om lars der fik en hundelort i julegave
han står og fryser ved buststopstedet ligesom dig
han skider gode lange lorte i sikkerhed på tønden bag låst dør
han tørrer sig i røven, kratter sig i skridtet som enhver anden nar
pisser stående nogle gange uden at slå kransen op
ligesom alle andre indrøm det bare
men lars' digte ligger ikke lugtende på hylderne
de fylder studenternes hjem
og de mange små redaktører rundt i landet
bliver rundtossede ved tanken om sig selv
og dette hallelujaharmonikarefræn
der nu spilles i baggården på sav og jødeharpe
lars drev den til noget
det har han igen bevist
det er ærgerligt det der med at vi stadig ikke har nogen dekoder
det er ærgerligt at vi derfor ikke kan se udsendelsen med løverne
psyko brahe
indonesiske billeder af oprørte ruinbyer
ophober straksperioder i det limbiske system
og nedbrydelsen af seotonin afsluttes
billeder fra sri lanka ligeledes ude af
fokus vibrerende kamera utydeligt nøgne kroppe liggende
et par århundreder tilbage i tiden
ser vi ham stå og betragte det glødende metal
med et sælsomt ejendommeligt begær i gluggerne blå
den skæggede gubbe har fundet svaret i det metal
som smeden hver dag ved essen nede i stalden
nyvundet det fundne nok igen måske men ingen guld heller ikke da
heller ikke selvom heller ikke ikke at han brugte for det var det han gjorde
en sele om natten til at holde skæggets tveform
nu hvor det igen var på mode og pibekraven næsten krævede det
et par århundreder senere
og, ja, vi er tilbage i det første årti
sidder enlige herrer og onanerer på hotelværelser
yngre mænd finder lykken i skovens dybe ro
under træerne til vennen stråler af glæde
godnat, århundreder der gik
måske ses vi engang, når også jeg bliver et med horisonten
og mit sinds vildeste cross-rytter i den mest snirklede off-piste dødsdrom
vover sin hals en sidste gang og kysser pigen på billedet held og lykke
bryggen står på bordet - jeg kan bare drikke
den er lunken, lidt over 35 grader celcius
den er brygget efter alkymisk tradition overleveret gennem tiderne
og bønnerne er nyklassiske, aromaen pæn og ikke for skarp
ligesom paracelsus prøvede jeg kræfter
med miksturmageriet og den slags kunster
der ikke har noget at gøre med østerlandsk filosofi
eller andet af den skuffe, den langhårede skuffe, du ved
ikke mere fra den, nej, vel?
som dengang for tohundrede år siden
ja, dengang gubben sov med sele til skægget
og kviksølv var noget mærkeligt flygtigt noget,
der, opvarmet, havde samme fascinerende glans som guld
dengang, hvor der ikke fandtes termometre
til at stikke derop og derefter aflæse
dengang parykkerne bar præg af lus og mus
dengang livet i alperne den hvide hest var det rene sus og dus
dengang pigerne og drengene også dengang drak dus
ja det var tider det var det sgu det kan ingen benægte
man skulle have levet dengang og så videre af samme
skuffe med store suk og fugtige øjenkroge
lige så fugtige som revnen på en ludder fredag aften
i krinolinerne og parykkernes utugtige paris
Sammys Jul (eller Mangel på Livsindhold)
der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren og sætter sig i sofaen
han sidder lidt og betragter kassen
så rejser han sig og forlader rummet gennem døren
2. dec.
der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
med et halvfyldt vandglas i hånden
han sætter sig i sofaen og betragter kassen mens han drikker
hvorefter han forlader rummet gennem døren
3. dec.
der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
går hen til vinduet, åbner det og læner sig ud af det
mens han råber "Glædelig jul!"
derefter lukker han vinduet og forlader rummet gennem døren
4. dec.
der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren med en hammer i hånden
han lægger hammeren fra sig i vindueskarmen
og forlader rummet gennem døren
5. dec.
der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
han trykker på en kontakt på væggen
og rummet fyldes med glimtende kulørte lys og diskomusik
sammy forlader rummet gennem døren
6. dec.
der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
han trykker på kontakten og lyset og musikken forsvinder
hvorefter han forlader rummet gennem døren
7. dec.
der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammys overbo kommer ind i rummet gennem døren,
ser sig undersøgende omkring, opdager hammeren i vindueskarmen,
samler hammeren op og forlader rummet gennem døren
8.dec.
der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren bærende på en tom kasse
han stiller den tomme kasse på gulvet ved siden af den første
og forlader rummet gennem døren
9. dec.
der står to tomme kasser på gulvet i rummet
fra overboens lejlighed høres hammerslag og gentagne råb
"Glædelig jul! Glædelig jul!"
10. dec.
der står to tomme kasser på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren, afklædt
han sætter sig i sofaen og betragter kasserne et stykke tid
hvorefter han forlader rummet gennem døren
11. dec.
der står to tomme kasser på gulvet i rummet
sammys overbo kommer ind i rummet gennem døren,
løfter den ene kasse op og forlader rummet gennem døren bærende på kassen
12. dec.
der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind, opdager at den ene kasse er væk
og forlader hurtigt rummet gennem døren
13. dec.
der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammys overbo viser sig udenfor vinduet
han gør fagter og råber,
men man kan ikke høre ham
14. dec.
der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren med en hammer i hånden
han lægger hammeren i den tomme kasse
og forlader rummet gennem døren bærende på kassen
15. dec.
rummet er tomt bortset fra sofaen
udenfor vinduet står sammy og gør fagter og råber
men man kan ikke høre ham
16. dec.
rummet er tomt bortset fra sofaen
sammys overbo kommer ind i rummet gennem døren iført nissetøj
han åbner vinduet og forlader rummet gennem døren
18. dec.
rummet er tomt bortset fra sofaen
sammy kommer ind i rummet gennem døren bærende på en tom kasse
han stiller kassen på gulvet
og forlader rummet gennem døren
19. dec.
der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammys overbo kommer ind i rummet gennem det åbne vindue
han betragter kassen et stykke tid
hvorefter han forlader rummet gennem døren
20. dec.
der står en tom kasse på gulvet i rummet
fra overboens lejlighed høres diskomusik
21. dec.
der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren med et tomt vandglas i hånden
han stiller glasset i vindueskarmen
og forlader rummet gennem døren
22. dec.
der står en tom kasse på gulvet i rummet
udenfor det åbne vindue står sammys overbo i nissetøj og råber
"Glædelig jul! Glædelig jul!"
23. dec.
der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
tager det tomme vandglas og forlader rummet gennem døren
24. dec.
der står en tom kasse på gulvet i rummet
sammy kommer ind i rummet gennem døren
han bukker sig ned og råber "Glædelig jul!" ned i kassen
hvorefter han lukker vinduet og forlader rummet gennem døren
lørdag den 14. december 2013
Kjeldsen vender tilbage
Efter en midlertidig pause er jeg nu "back on the blog" (som man siger i Frankrig).
Forskellige begivenheder i mit liv har gjort, at såvel digtningen som mange af mine andre kreative sysler har stået på stand-by. Det drejer sig blandt andet om en flytning fra et domicil i Odense til et nyt på Vestfyn.
Men, som en kendt folkelig figur engang jublende sang efter sin lødsladelse: "Her har I mig tilbage!"
Og for at det ikke skal være løgn bliver det endda i en live-udgave, helt ekstraordinært og eksklusivt for dig! Tre forsøg på at løfte poesien ind i den nye tid.
God fornøjelse!
Abonner på:
Opslag (Atom)